Fuglen man opgav to gange

I øens østlige del fløj Polly ind i en gammel skov. Mos dækkede træerne. Kun lidt sollys nåede jorden. En lille grå og lyserød fugl lever kun her. Den hedder prioloen.

In the east of the island, Polly flew into an old forest. Moss covered the trees. Little sunlight reached the ground. A small grey and pink bird lives only here. Its name is the priolo.

Fuglen var næsten forsvundet. Ingen så den efter nittenhundrede og toogtredive. Så i nittenhundrede og syvogtres fandt folk nogle igen. Men marker tog dens hjem. Snart var der færre end hundrede par tilbage. Den er en af Europas sjældneste fugle.

The bird almost disappeared. People saw none after nineteen thirty-two. Then in nineteen sixty-seven, people found some again. But farms kept taking its home. Soon fewer than one hundred pairs were left. It is one of Europe's rarest birds.

Folk arbejdede hårdt for at hjælpe den. De plantede de rigtige træer igen. Polly så to prioloer flyve forbi. Deres bryst lyste blødt lyserødt.

People worked hard to help it. They planted the right trees again. Polly saw two priolos fly by. Their breasts flashed soft pink.

Polly sad helt stille. Skoven blev stille igen. Det føltes som en god handel: ro, for en fugl der stadig lever.

Polly stayed still. The forest grew still again. It felt like a good trade: quiet, for a bird that still lives.