En arm der kan smage

Ræk hånden ud og rør ved noget, og du mærker form og overflade. Når en blæksprutte rækker ud, sker der noget mærkeligere: den smager det, den rører ved, med det samme, gennem hundredvis af sugekopper på hver arm.

Reach out and touch something, and you feel its shape and texture. An octopus reaching out does something stranger: it tastes what it touches, instantly, through hundreds of suckers lining each arm.

Forskere har for nylig opdaget, at blækspruttens sugekopper indeholder særlige receptorer, som ikke ligner noget andet i dyreriget, bygget til at opfange stoffer, der ikke opløses i vand. Det gør, at en blæksprutte kan skubbe en arm ind i en mørk sprække i klippen og straks vide, hvad der gemmer sig derinde, mad, fare eller ingenting, uden først at skulle se det eller trække det ud.

Scientists recently discovered that octopus suckers contain special receptors unlike anything found in other animals, built to sense chemicals that do not dissolve in water. This lets an octopus slide an arm into a dark crack in the rocks and immediately know what is hiding there, food, danger, or nothing at all, without needing to see it or pull it out first.

Det er en helt anden måde at opleve verden på, følesans og smagssans smeltet sammen til én sans, fordelt på otte uafhængige arme. For en blæksprutte, der jager i totalt mørke, er den kombination måske mere brugbar, end øjne nogensinde kunne være.

It is a completely different way of experiencing the world, touch and taste combined into a single sense, spread across eight independent arms. For an octopus hunting in total darkness, that combination might be more useful than eyes ever could be.