Parken ved siden af mit hus

Jeg bor i et gammelt træ, ved siden af parken. Det er en lille park, og den er ikke berømt, men jeg kender den meget godt, fordi jeg går der hver dag.

I live in an old tree, next to the park. It is a small park and it is not famous, but I know it very well because I go every day.

Om morgenen, når regnen stopper, klatrer jeg ned fra træet for at lede efter mad. Jeg bruger lidt tid på at se på dem der går forbi på stien. Der er altid duer ved bænkene, der venter på et stykke brød.

In the morning, when the rain stops, I climb down from the tree to look for food. I spend a while watching the ones who pass along the path. There are always pigeons near the benches, waiting for a bit of bread.

Hr. Grævling ankommer klokken ti, altid på samme tid. Han medbringer brød til duerne, og de omringer ham med det samme. Jeg har det meget sjovt med at se hvordan de skændes om de største krummer.

Mr. Badger arrives at ten, always at the same time. He brings bread for the pigeons and they surround him at once. I have a lot of fun watching how they fight over the biggest crumbs.

Om lørdagen forandrer parken sig. Familierne kommer, og de små leger gemmeleg mellem træerne. De gemmer sig meget dårligt: de griner hele tiden, og derfor ved jeg altid hvor de er. Deres forældre holder sig selv beskæftiget med at snakke på bænkene og kigger ikke på uret.

On Saturdays the park changes. The families arrive and the little ones play hide and seek among the trees. They hide very badly: they laugh the whole time, and that is why I always know where they are. Their parents keep themselves busy talking on the benches and do not look at the clock.

Når eftermiddagen slutter, går alle hjem, og parken bliver stille. Så klatrer jeg ned igen og går langs vandet, uden at skynde mig. Jeg nyder det mere nu end om morgenen, fordi parken kun er min.

When the afternoon ends, everyone goes home and the park falls silent. Then I climb down again and walk beside the water, without hurrying. I enjoy it more now than in the morning, because the park is only mine.

Jeg behøver ikke at gå langt. Min park ligger ved siden af mit hus, og for mig er det nok.

I do not need to go far. My park is next to my house, and for me that is enough.